top of page

HISTORIE

Milepæle i klubbens historie

Brug pilene på nedestående tidslinje for at se klubbens milepæle gennem et halvt århundrede.

Klubbens historie i billeder

Grundlæggelse af Sæby Atletik- og Orienteringsklub

Atletikken kom for alvor til Sæby i 1966. I juni måned blev Sæby Atletik- og Orienteringsklub grundlagt med Leif Bak som formand. I begyndelsen talte klubben 40 medlemmer, hvor størsteparten var mellem 15 og 18 år, og således kunne klubben ikke klage på en manglende ungdom.

Man trænede foreløbigt på kommuneskolens idrætsanlæg, men fik også mulighed for at træne i Frederikshavn.

Det månedlige kontingent lå på 3 kr. for Junior og 5. kr for Senior (fyldt 19 år i 1966).

Bestyrelsen bestod af: Leif Bak (formand), C.A.J. Pedersen (næstformand), Svend Aage Sørensen (kasserer), Allan Kristensen (sekretær) og Chr. Olesen (materialeforvalter).

I 1967 bevilligede kommunen penge til at bygge et atletikstadion. Man gik i gang med at plante et læbælte omkring anlægget og løbebaner og springgrave blev anlagt udenom en ny jordbane til fordbold. Stadion stod færdig i 1971.

Sæbygaardløbet

Lørdag den 15. april 1967 gik starten på det første Sæbygaardløb. Det var Sæby atletik- og orienteringsklubs første arrangement.

Over 100 deltog i de spændende løb. Terrænløb over følgende distancer blev afholdt: piger 12-14 år ca. 300m, piger 14-16 år ca. 500m, piger 16-18 år ca. 800m, piger senior ca. 800m -- drenge 12-14 år ca. 500m, drenge 14-16 år ca. 800m, drenge 16-18 år ca. 1500m, mænd senior ca. 4000m.

Bortset fra en enkelt "kikser" i det sidste løb høstede klubben velfortjent succes på det første løb i klubbens historie.

Sæbygaardløbet blev hurtig til en fast tradition og afholdes stadivæk årligt i juni måned.

Danmarks Mesterskaber i Esbjerg 1970

Resultater:

Vibeke nr. 2 i spydkast

Vibeke nr. 3 i diskos

Tage nr. 4 i 200m

Nyt klubhus

I sommeren 1985 startede byggeriet af et 183 m2 stort klubhus. Der kunne holdes rejsegilde i oktober 1985, og i 1986 stod klubhuset færdigt.

 

Klubhusbyggeriet blev startet på baggrund af 300.000 kr., bevilget af byrådet, og stor forældreopbakning. Prisen på byggeriet blev anslået til ca. 700.000 kr., hvoraf halvdelen udgjorde forældrenes frivillige arbejdskraft.

 

Klubhuset råder over et samlingsrum med tilhørende køkken, flere depotrum og omklædingsrum med toiletter.

Før man havde et klubhus rådede man kun over et gammelt redskabsskur, uden nogen form for sanitære installationer, hvilket medførte, at de unge måtte møde omklædte op til træningen hjemmefra, samt nødvendige toiletbesøg måtte forerettes i grøftekanten.

Mange talenter

Gennem klubbens historie har adskillige atleter opnået bemærkelsesværdige præstationer. På billederne ses bl.a. Dorte Damsgaard, Kim Stellan Jensen, Kim Christensen, Pia Vanggaard, Jeppe Kristensen og SIK80's dame divisionshold fra 1988. Kim Christensen var en fremragende kuglestøder og deltog sågar i OL i London 2012.

En lang "kamp" for et bedre stadion

I mange år kæmpede formand Gunnar Møller Nielsen for bedre træningsmuligheder på atletikstadion. 

 

Det drejede sig om at få erstattet cinders-banen med moderne kunststofbelægning.

 

I 1988 blev stadions baneforhold for første gang beskrevet udførtligt i avisen. Klubben ønskede stærkt at blive sat øverst på kommunens prioriteringliste over baneanlæg.

Senere samme år fik klubben nye tilløbsbaner. 6 år efter fulgte bedre forhold til spydkast og to ligeløbsbaner.

 

Finansieringen spillede her en afgørende rolle, da kommunen ikke uden videre kunne frigive de nødvendige midler, for at få opfyldt klubbens ønske om bedre træningsfaciliteter.

Gennem flere år ønskede såvel SIK80 og Dybvad atletikklub af få nye rundbaner, men kommunen kunne ikke finansere begge projekter.

Rundbanen med kuststof

Endelig fik Sæby Atletikstadion nye rundbaner med kunststofbelægning i september 1997. De meget udtjente cindersbaner blev nu endelig afløst af rundbaner med kunststof.

Klubben modtog 1,5 mio. kr. fra kommunen og sørgede selv for sarg for 75.000 kr., dræning, ilægning af flisekant, samt jævning og såning af græs omkring de nye baner.

Den seneste renovering af rundbanerne blev foretaget i sommeren 2015.

Sjov Fredag

SIK80 arrangerede for første gang Sjov Fredag i Sæby Fritidscenter i marts 1996. 

Sjov Fredag blev omgående en stor succes, der tiltrak børn fra 1. til 6. klasse fra hele kommunen. 

Boldspil, forhindringsbaner, opvisning, klassekonkurrencer, ansigtmaling og slikboder var og er faste bestanddele af Sjov Fredag. 

SIK80-Logo.png
bottom of page