top of page
  • Forfatters billedeGunnar Møller Nielsen

SIK 80 klar til Skole OL i Sæby

829 elever fra 4. til 7. klasse vil på tirsdag d. 15. maj og onsdag d. 16. maj konkurrere om at komme til landsfinalen i Aarhus. Det er de ikke ene om, da ca. 50.000 elever i hele Danmark vil gøre det samme.

Dagen starter med fælles indmarch på Spar Nord Atletikstadion i Sæby kl. 9.00 fra skolerne: Sæby Syd, Sæby Privatskole, Hørby- Dybvad Skole, Torslev Skole, Ravnshøje Skole, Bangsbostrand Skole, Biersted Skole, Strandby Skole, Agersted Friskole og Sæbygaardskolen. Derefter bliver der budt velkommen af Borgmester Birgit Hansen og Anders Brandt Sørensen. Efter talen skruer Anna og Katrine fra 9. d op for musikken, og varmer alle eleverne op.

Efter opvarmningen, vil alle eleverne løbe efter en løber fra SIK 80, som løber med en ægte OL-fakkel fra Beijing.

I cafeteriet står Hanne Staun m.m. og sørger for at eleverne ikke går sukkerkolde. Der er nemlig mange muligheder for at få ladet batterierne op. Frede Jensen, tidligere KMD er chef for EDB og Mads Krogh står for EL-tiden. Heldigvis har vi også nogle friske elever fra 8.a samt deres klasselærere Karina Jensen og Anders Bruun fra Sæbygaardskolen, som vil være dommere ved øvelserne. Når stævnerne er færdige, så vil 4 klasser fra stævnet være klar til Finalen i Aarhus.

Vi mangler bare at bede om godt vejr. Alle er velkomne på Spar Nord Atletikstadion på Klostervænget i Sæby for at se eleverne dyste i: sprint, længdespring, kast, 400m, motionsløb og stafetløb.

Vh. Gunnar Møller Nielsen, SIK 80

skoleOL 2017

skoleOL 2017

skoleOL 2017

44 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
SIK80-Logo.png
bottom of page